18. oktober modtog den digitale rejseekspert Sunweb Group det førende internationale bæredygtighedscertifikat indenfor rejsebranchen; Travelife-certifikatet. Sunweb Group blev tildelt den højeste kategori: Travelife Certified, som kun få rejsebureauer har.
Sunweb Group mener, at alle fortjener en velfortjent ferie, men man er dog også godt klar over den påvirkning, som ferier kan have på klima og miljø. Sunweb Group bestræber sig derfor på at tilbyde sine gæster en uforglemmelig ferie, som har en minimal indvirkning på miljøet, klimaet og lokalbefolkningen.
Mattijs ten Brink, administrerende direktør for Sunweb Group, forklarer: ”Vi er meget glade for at have fået tildelt det højeste kategori for Travelife-certifikatet. Certificeringen beviser, at vi som rejseorganisation lægger stor vægt på bæredygtig turisme og tager hensyn til mennesker, miljø og samfund samt til vores partnere på destinationerne. Vi ved, at vi stadig er i begyndelsen af vores bæredygtighedsrejse, men vi er overbeviste om, at vi kan gøre en alvorlig forskel ved at finde en bedre balance mellem de positive påvirkninger af ferierejser i udlandet og de negative påvirkninger af rejser. Vi ser det som vores ansvar at øge støtten til bæredygtig turisme og sammen med vores (internationale) partnere, kunder og medarbejdere gennemfører vi en lang række aktiviteter, der bidrager til dette."
Naut Kusters, leder af Travelife for rejsearrangører udtaler: ”Jeg er meget glad for at se, at bæredygtighed i rejsebranchen er ved at få momentum. Denne anerkendelse til Sunweb Group vil forhåbentlig inspirere andre virksomheder i Europa til at følge den samme vej”.
255 kriterier skal opfyldes for en certificering
Travelife er et internationalt anerkendt (af Global Sustainable Tourism Council (GSTC)) certificeringsprogram, der er specialiseret i bæredygtig forvaltning for rejsebranchen. Sunweb Group blev vurderet af en uafhængig revisor på ca. 255 punkter. Disse kriterier omfatter bl.a. rejseorganisationens kontor, produktsortiment og partnere.
Læs mere om Sunweb Groups bæredygtige initiativer.